« Tilbage
Niels Kaldahl udpeget til Echo Awards jury 2010
Den amerikanske Direct Marketing Association har i år udpeget Klausen + Partners kreative direktør Niels Kaldahl til den europæiske jury for årets Echo Awards. Echo Awards er VM i direct marketing og afholdes senere på året i San Francisco i forbindelse med konferencen DMA2010. Den indledende europæiske runde afholdes i København, hvor juryen træder sammen den 17. og 18. maj.
Hvert år indstilles mellem 1.500-2.000 af verdens bedste kampagner – så der bliver nok at se til.
I 2009 sad Klausen + Partners Brian Carlson i juryen i den europæiske runde 1 samt runde 2, der blev afholdt i New York.

